Hos Christonik arbejder vi dagligt med at tage hensyn til miljøet omkring os. Det kan ses i de produkter vi tilbyder og i måden vi tænker, når vi udvikler nye. Vi genbruger så meget som muligt internt, sorterer så meget vi kan til genanvendelse og håndterer vores restaffald på en miljø hensigtsmæssig måde. Christonik blev i 2021 ISO 14001 miljø certificeret.
ISO 9001 Kvalitetscertificering
Christonik arbejder løbende med at forbedre kvaliteten på de produkter og serviceydelser, vi leverer til vores kunder.
Det gør vi bl.a. ved at standardisere vores procedure for service og reparationer, men også ved løbende at måle på kvaliteten af vores produkter. Til at styre dette kvalitetsarbejde bruger vi ISO9001 systemet, som vi har været certificeret i siden foråret 2018.
Christonik's miljøguide
Vores miljøguide henvender sig både til eksterne kunder og samarbejdspartnere og internt til alle medarbejdere i Christonik. Den fortæller om hvordan vi prioriterer og arbejder med miljø i dagligdagen og om hvordan vi håndterer genbrug, genanvendelse og eventuelle restprodukter og affald.
ISO 14001 Miljøcertificering
De senere år har alverdens miljøforskere fortalt om og sat fokus på de forandringer det vil bringe, hvis ikke vi mennesker ændrer det miljømæssige aftryk vi sætter på vores jord. Det vil på sigt få fatale konsekvenser for bl.a. den globale opvarmning, hvis vi fortsætter med at udlede samme mængde CO2, hvilket vil føre til stærkere storme, mere nedbør og stigende verdenshave. Vi vil aktivt være med til at ændre dette og via ISO 14001 miljøcertificering, sætter vi fokus på vores miljøaftryk på omverdenen, i et forsøg på at ændre det til det bedre. ISO 14001 certificeringen hjælper os med at holde et miljørigtigt fokus på områder som indkøb, affald, energiforbrug, vandforbrug, forbrug af kemiprodukter, transport samt genbrug og vi forpligter os til løbende at gøre vores miljømæssige belastning mindre.
Vi virker i forvejen som rådgiver for vores kunder indenfor reservedele, service og reparation af klimaløsninger til biler, busser og tog. ISO 14001 miljøcertificering hjælper os med at give denne rådgivning og de produkter vi tilbyder vores kunder, en miljømæssig vinkel, sådan at vi forsøger at påvirke vores kunder til et miljømæssigt bedre valg.
Christonik fik sin første miljøcertificering i foråret 2021.